»Lidelses-Historien«»Lides!








Christelige Taler.



Til Indledning maa anbringes en heel Undersøgelse om, hvori Christi Lidelse er uendelig qvalitativt forskjellig fra ethvert MskesMenneskes Lidelse. Hertil findes Eet og Andet hist og her i Journalerne. Denne Indl.Indledning kunde overskrives: Lidelses-Historien! ell.eller hvad jo deri ligger, at denne er eneste i sit Slags. Det EmphatiskeEmpathiske.



De enkelte Taler skal være de  fremtrædendefremtrænde Punkter i Fortællingen.


fE
for Exempel


NoNumeronummer 1.

»Der de havde sjunget Lovsangen«





»i det SammeHanen goel Hanen tredie Gang – og ΧstusChristus saae paa Peder.«




og saaledes videre de enkelte Punkter.
















Ad »Lidelses-Historien!«




Msklig talt, reent mskligmenneskeligt talt, forsaavidt man tør tale saaledes, maatte man sige, at ΧstusChristus havde een Lettelse, at han, der frivilligt paatog sig at lide (kom for at lide) med Evighedens Vished vidste, at det var det han skulde, saa der altsaa ingen, ingen, slet ingen Vaklen var i H: t:Henseende til Opgaven og ingen deraf flydende Lidelse.
Dog maa erindres de Ord: min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt mig
          – hvor denne Lidelse er antydet.
I Journalerne findes Adskilligt herom, især, vistnok, i den fra ifjor Foraar.
















Til

»Lidelses-Historien«



Der er et deiligt Vers af Liguori, som ogsaa findes anført etsteds i Journalen NB11 ell.eller NB10 det lyder saa:





Süßer Jesus, um zu sterben

Gehst Du hin aus Lieb' zu mir
Um das Leben  zust erwerben
Laß mich sterben Herr mit Dir



Dette Vers kunde trykkes bag paa Titelbladet.











Bøn.



Du der kom til Verden for at lide, saa Du bar den tungeste af alle Lidelser: fra  Ditførste Ø Livs første Øieblik at bære Bevidstheden forud – forøget i  denSm tungeste af alle Smerter, forsaavidt Du leed frivilligt, hver Øieblik at have det i Din Magt at forhindre Lidelsen: Du som saa leed hele Dit Liv igjennem, til sidst den forsmædelige Død: hav Tak, at Du har helliget det at lide, at Du ved Dit hellige Liv og Levnet har saligt forklaret hvad der er det naturlige Msk.Menneske som idel Mørke: det at lide. Hav Tak derfor; at  aldrigvi en Lidende maatte glemme dette, der over al Maade kan trøste og styrke og forklare; men at hell.heller ingen Lidende formasteligt maatte glemme Forskjellen der ydmyger: at Du leed, den Uskyldige for de Skyldige, denne Forskjel, som dog atter trøster over al Maade, at Din Død var Forsoningens.
















Ad Lidelses-Historien.









Indgang.







Lidelses-Historien!


1


Det christelige Syn.




Hvor mildt og kjerligt end Χstd.Christendommen indbyder  Menneskenealle, ja alle Msk.Mennesker til sig, er dog vist at denne Indbydelse ikke er saa ganske ligefrem at  forstaae; ogforstaae. Og vist er det ogsaa, at for den blot mskligemenneskelige Betragtning er Χstd.Christendommen, ΧstiChristi Liv, især da hans Lidelse og Død i den Grad Rædsel og Forfærdelse, at intet mere gysende lader sig tænke, ja, at der, dette undtaget, ikke lader sig tænke noget saa gysende. MskligtMenneskeligt talt er nemlig al Trøst og Viisdom indeholdt i  følgendedenne Tanke. Opgiv det Jordiske og Verdslige, fornegt Dig selv, tving hele Selvkjerligheden i Dig, bliv ganske Kjerlighed: saa er det umuligt, at Du i Dit Liv kan støde sammen med noget eneste Msk.Menneske Sammenstødet mell.mellem MskMennesker og MskMenneske. ligger nemlig i Selvkjerligheden, der igjen forholder sig til det Verdslige og Jordiske; men naar Du bliver ganske Kjerlighed og ganske opgiver det Jordiske  og Verdslige, bliver idel Selvfornegtelse og Opoffrelse, kort bliver ganske Kjerlighed: saa er Sammenstødet umuligt. Indtræder det alligevel, saa maa det være, fordi detDu dog alligevel ikke ganske er lykkedes Dig at opgive Din Selvkjerlighed.
Saaledes den blot mskligemenneskelige Betragtning, her standser den. Nu kommer ΧstdChristendommen, og forkynder, at Jesus ΧstusChristus, der var »Kjerligheden«, at han  alligevelblev stødte sammen og rædsomt stødte sammen med Verden, at  hanb blev forfulgt, forhadt, tilsidst bespottet, bespyttet, behandletkorsfæste som en saa afskyelig Forbryder, at Barrabas blev  eten Slags retskaffent Msk.Menneske i Sammenligning med ham, og endeligen korsfæstet. – og han var Kjerlighed, han var fra Evighed af Kjerlighed, han var fra det Øieblik af, han lod sig føde, og i ethvert Øieblik af sit Liv, indtil det sidste Kjerlighed – han var »Kjerlighed«.a 1Forbarmende Gud hvad vil dette sige. Den blot mskligemenneskelige Betragtning maa fortvivle, og  skal den indlade sig paa dettedet, Christelige kan den kun faae den  vanvittigevanvittige, mindste Trøst ud deraf: ja, Gud skee Lov, jeg for min Deel er da endnu langt fra at være »Kjerligheden«
          elleller Kjerlighed, jeg har endnu en god Slump Selvkjerlighed i mig, saa mig  vild det vel endda gaae ganske godtb; lad mig blot passe paa, ikke i altfor høi Grad at opgive min Selvkjerlighed, saa slipper jeg nok baade  for de qvalfulde Anfægtelser og tillige ganske godt fra  detden i denne Verden, – der korsfæster Kjerlighed, og gaaer i Forbøn for Barrabas.c Det vil sige for den blot mskligmenneskelige Betragtning er ΧstusChristus det Forfærdende, Barrabas det Opmuntrende.

1
Ny Udgang.

Saaledes for den blot mskligemenneskeligeBetragtning afBetragtning. Men hvad betyder da det Christelige? Det betyderΧstiChristi Liv, Lidelse og Død. Men hvad betyder dette da christeligt? Det betyder, at Verden ikke blot erd middelmaadig, smaalig, selvkjerlig men at den er ond, ja at den ikke blot er ond, men at den er djævelsk. Og  videreb betyder det, at ΧstiChristi Liv, Lidelse og Død er for den blot mskligemenneskelige Betragtning som Forfærdende og Afskrækkende, ja Rædselen selv, det  betyder christeligt, at kun Syndensbevidsthed og denne Bevidstheds Qvaler kan saaledes, om jeg saa tør sige, hugge Sporerne i Siden paa MsketMennesket, at  de (tiltrodsde, tiltrodsden, for den blot mskligmenneskelige Betragten af ΧstdChristendommen, og tiltrods for at for den blot mskligemenneskelige Betragtning er Χstd.Christendommen Vanvid) tvinge MsketMennesket hen til ΧstumChristum; det betyder, at Enhver, der af nogensomhelst anden Grund end fordi Syndsbevidsthedens Qval driver ham, indlader sig med Χstd.Christendommen og med ΧstusChristus, er i en Misforstaaelse, en Vildfarelse betræffende hvad ΧstdChristendommen er.
Men naar det  derimodda er er saaledes, naar det er Syndsbevidsthedens Qvaler, der drive et Msk.Menneske hen til ΧstumChristum:  ersaa forvandler Χstd. han ifærd med at blive ΧstenChristen, og saa forvandler ΧstdChristendommen sig for ham og det Christelige fra at være det meest Forfærdende og  AfskrækkendeAfskrækkende, til det kjerligst Indbydende og den saligste Trøst; thi da forklarer Χstd.Christendommen at ΧstiChristi Død  omikke den end biløbigt er Forbilledets er den dog væsentligt Forsoningens, Forsoningens Død ogsaa for hans Synder, saa om han end ikke drev det  tili Lighede



a

Ny Udgang

 AlMenneskeligt er nemlig almskligmenneskelig, deri ogsaa indbefattet den jødiske, Fromheds Trøst er indeholdt i følgende Tanke, som  kanjo udtrykkes med et Ord af det gl. T.gamle Testamente, hvor den erfarne, gudfrygtige, fromme Viismand  talertaler: »jeg har været ung og er blevet glgammel; men aldrig har jeg seet den Retfærdiges Sag forladt af  Gud« –Gud.« og saa kommer ΧstdChristendommen og forkynder, at ΧstusChristus, der jo, som aldrig nogensinde noget MskMenneske, var den Hellige og Retfærdige, at hans Sag  tidligvar var, mskligmenneskeligt  talttabt,, som tabt, og saaledes mskligmenneskeligt talt som forladt af Gud, og endeligen sukker ΧstusChristus  selv (denselv, den Hellige og Retfærdige den eneste Hellige, Retfærdige, der har levet) han sukker min Gud, min Gud hvi haver Du forladt mig.


b
og jeg vil formdl.formodentlig heller ikke blive forsøgtforladt af Gud i den Qval, somtilføjet, flyttet fra marginalnote c  kuner er forbeholdt den eneste Hellige og Retfærdige, at være forladt af Gud, og vel tilnærmelsesviis forbeholdt En i samme Grad som man blot tilnærmelsesviis nærmer sig til at blive renere og retfærdigere.



c


og saa slipper jeg vel ogsaa for at forsøges i den Qval



d
ufuldkommen, svag,



e

stræbendeskrevet på langs efter Lighed med Forbilledet at døe for ΧstdChristendommen, naar han blot troer, at ΧstusChristus er død for ham, ΧstiChristi Død Forsoningen for hans Synder: saa er han ΧstenChristen, fuldt saa vel som Den, der offrer sit Liv for Χstd.Christendommen, hvilken jo ogsaa, selv om han offrede sit Liv 10 Gange for Χstd.Christendommen lige fuldt vilde behøve, at ΧstusChristus var død for ham.
Dette een Gang for alle for at forebygge Misforstaaelsen som var ΧstiChristi Lidelse og Død væsentligen Forbilledets, medens den væsentligen er Forsoningens, og først saa Forbilledets, først saa kan benyttes i almdl.almindelig Forstand til Opbyggelse for Lidende, der lide i Lighed med ΧstumChristum, lide i denne Verden.












Ad Lidelses-Historien!




2


Forskiellen mell.mellem ΧstiChristi og et blot MskesMenneskes Lidelse.




cfr.conferjævnførLuthers Prædiken over Epistelen paa anden Søndag efter Paaske p.paginaside 228. Christi Forskjellighed:
1) han har efterladt os Alle et Exempel.
2) han har lidt for os
3) han har lidt aldeles uskyldig.



forresten kan ogsaa eftersees Talen paa Langfredag i Epistel-Prædikenerne.



Under dette Afsnit behandles saa ogsaa hvad jeg vilde kalde:
de overmenneskelige Lidelser.



Fromheden har haft en Gru for at indlade sig paa at fremstille ΧstiChristi Lidelser; men det er dog nok tillige fordi den mangler psychologiske Forudsætninger til endog blot at kunne begynde derpaa. Thi det Legemlige ved hans Lidelse, det har den jo havt travlt nok med at fremstille; i en ældre Tid fik, Mænd og Qvinder, som senere bleve Helgene, ved Aabenbaringer af ΧstusChristus at vide, hvor mange Bødler, der havde været om at hudflette afhudflette ham (efter Ens Efterretning ifølge Aabenbaring: 6065) og hvor frygtelig store Svøberne vare o: s: v:og saa videre











Ad Lidelses-Historien!     Indgang.



ΧstusChristus er Forbilledet; men som Forbilledet skruer han Fordringen endnu høiere op end Loven. Han siger til Msk:Mennesket er Du saaledes, er Du saaledes Kjerlighed o: s: v:og saa videre
          – ligner Du mig; og selv om Du i gode og lykkelige Dage maaskee har lidt af Kjerlighed o: s: v:og saa videre det er jo ikke at ligne mig. Nei, naar Alt er ondt  modDig, hader og forfølger Dig o: s: v:og saa videre er Du saa Kjerlighed som jeg, ligner Du mig. Saa fortvivler Msk.Mennesket Men i samme Øieblik forvandler Forbilledet sig er tillige –
          »Frelseren« der frelsende rækker ham Haanden for at hjælpe ham til at ligne Forbilledet. Han kaster sig i Forbilledets Arme. Men da gyser han igjen tilbage han er jo Synder. Men Forbilledet forvandler sig atter og er Forsoneren.  DetteSaal er Kjerligheden i ΧstoChristo
Jesu;  forsaavidthver Gang der skal stræbes er han Forbilledet, som man skal ligne, men Forbilledet er tillige Frelseren og Forsoneren der hjælper den ΧstneChristne til at ligne Forbilledet.